RSS
 

Ferie i syden

30 Jan

Så er det snart tiden til den årlige familie sommerferie, eller det er måske så meget sagt. Det er i hvertfald snart tid til jeg skal til at forberede mig til sommerferien. Jeg har et kæmpe problem med den ferie, jeg båder hader den og elsker den på en gang.

Grunden til mit lidt specielle forhold til sommerferierne med familien er at jeg har taget lidt ekstra kilo på efter jeg blev arbejdsløs. Jeg har i mange år arbejdet med marketing og blev for 2 år siden opsagt og har ikke kunnet finde noget arbejde siden da. Nu er mit selvværd helt i bund og jeg frygter at skulle på sommerferie sammen med familien, hvor det (traditionen tro) er ved Garder Søen og der er naturligvis dømt solbadning og vandpjaskeri.

Under normale omstændigheder er det lige noget for mig, men jeg føler at jeg er blevet grim og ulækker efter jeg har taget en masse kilo på – mit selvværd er også helt i bund fordi jeg hele tiden føler at folk kigger lidt skævt til mig og kommenterer på min vægt bag min ryg. Jeg forstår ikke hvorfor ikke jeg bare kan være ligeglad.

Så det er den tid på året hvor jeg igen skal på slankekur for at kunne vise en bare lidt tyndere version af Frk. Louise frem her til sommer. Jeg er dog fortrøstningsfuld i år da jeg har fundet en bog om slankekur. Så jeg er faktisk for første gang i meget lang tid helt vildt motiveret til at starte på denne slankekur. Jeg har sat nye batterier i badevægten og købt grøntsager ind og smidt alt min cola ud, så nu skal den have en skalle. Hvis bare bogen holder halvt så meget som den lover bliver det rigtig godt.

 
 

Tags: , , , ,

Leave a Reply